Må vi bruge Læger uden Grænsers (MSF) navn og logo i vores kommunikation – web, annoncer, artikler og lignende?
Kun i særlige tilfælde kan der gøres brug af Læger uden Grænsers logo. Dette aftales i forhold til samarbejdets art, størrelse (minimum 50.000 kr.) og den kontekst, logoet præsenteres i. I er dog altid velkomne til at informere om Læger uden Grænsers arbejde. Vi skal se alt materiale, som Læger uden Grænser nævnes i, inden det trykkes. På den måde kan vi sikre, at fakta om vores arbejde er korrekt og opdateret.
Kan Læger uden Grænser hjælpe os med at planlægge en kampagne, arrangement mv.?
Læger uden Grænser har normalt ikke kapacitet til at medvirke i planlægning og organisation. Dette aftales i forhold til samarbejdets art, størrelse og kontekst.
Hvilke materialer kan vi få fra Læger uden Grænser?
Alt efter samarbejdets art og størrelse er der mulighed for at få informationsfoldere, diplomer mv. Ønsker I at lave en indsamling blandt medarbejdere, kan vi hjælpe med girokort og indsamlingsbøsser.
Kan information om vores samarbejde blive annonceret på Læger uden Grænsers hjemmeside?
Vi er altid glade for at modtage billeder og historier fra arrangementer og omkring samarbejder, men vi kan ikke garantere omtale.
Hvor stor en del af donationen/overskuddet skal gå til Læger uden Grænser?
Ved alle samarbejdsformer, hvor der går penge til fordel for Læger uden Grænser, skal det gøres helt klart overfor giverne, hvor stor en del af beløbet, der går til Læger uden Grænser, samt hvad resten af beløbet går til. Har I udgifter, må I på forhånd tage stilling til, om disse skal trækkes fra beløbet eller være en del af bidraget.
Kan Læger uden Grænser sende en talsperson til et arrangement?
Læger uden Grænser kan i nogle tilfælde sende en talsperson. Vi har en stor efterspørgsel på repræsentanter og foredragsholdere og kan ikke garantere repræsentation. Et foredrag om Læger uden Grænser koster som udgangspunkt 8.000 kr.
Hvad bruger Læger uden Grænser de indsamlede midler til?
Læger uden Grænser yder først og fremmest medicinsk hjælp til befolkninger i nød, og arbejder for at hjælpe dem med at genvinde kontrollen over deres fremtid. I visse situationer - for eksempel under ekstreme katastrofer - forsyner Læger uden Grænser også nødlidende med vand, sanitet, føde, husly og lignende. Vi er glade for alle bidrag. Men penge, der ikke er øremærket til et bestemt formål, kræver mindre administration, og dermed går en større del direkte til nødhjælp dér, hvor behovet er størst.
Tager Læger uden Grænser mod penge fra hvem som helst?
Læger uden Grænser tager ikke mod penge fra firmaer, hvis produkter er skadelige for liv og helbred, som for eksempel tobak, stærk alkohol, gambling/poker og våben. Vi undgår også bidrag fra firmaer, der udvinder råstoffer (olie og diamanter), da disse ofte har forbindelse til krige og konflikter. Læger uden Grænser modtager heller ikke penge fra politiske partier eller andre interessegrupper. Derudover takker vi også nej til penge fra medicinalindustrien. Denne udfører et vigtigt stykke arbejde, men bidrag herfra kunne give anledning til tvivl om vores uafhængighed i arbejdet med medicinsk nødhjælp.
Kan vi trække bidrag fra i skat, og hvordan oplyser vi om vores CVR-nummer til MSF?
Det er muligt at trække op til 14.500 kr. fra i skat. Læs mere
Indberetningen til SKAT sker ved hjælp af CVR-nummer, og derfor er vi nødt til at kende jeres CVR-nummer.
Ring og oplys nummeret til donorservice på
Generelt opfordres virksomheder til at kontakte deres sædvanlige økonomiske rådgivere mht. skattefradragsmuligheder med videre.