Hvor arbejder vi

 

Zambia

Foto: © Robin Meldrum

Zambias sundhedsmyndigheder tilbyder gratis livsforlængende antiretroviral behandling til hiv-smittede, men folk på landet kæmper fortsat for at få behandling. Dertil kommer, at manglen på uddannet sundhedspersonale har ramt landområderne hårdest.

Forebyggelse af smitte fra mor til barn
For lidt over 60 procent af kvinderne i Zambia er der mulighed for at få hjælp til at forhindre at hiv-smittede gravide overfører sygdommen til deres barn. Men ifølge sundhedsmyndighederne er det kun 35 procent at de kvinder, som påbegynder behandlingen, der fuldfører den.

Programmet er krævende for patienten; den gravide skal først opsøge en klinik for rådgivning og testning, og hvis hun er hiv-positiv, hun skal vende tilbage for at få behandling både under graviditeten og efter fødslen. Først når barnet er syv måneder gammelt, vil en række undersøgelse kunne afsløre om behandlingen har været en succes. De store afstande, som mange er nødt til at tilbagelægge for at nå frem til klinikkerne og risikoen for social udstødelse som mange hiv-positive oplever, er væsentlige hindringer for at kvinderne benytter sig af tilbuddet om behandling.

I begyndelsen af 2010 havde de gravide kun få muligheder for at få sundhedshjælp i Luwingu, som er et landdistrikt i det nordøstlige Zambia. Uden fødselsforberedende konsultationer er det vanskeligt for de gravide at finde ud af, om de er hiv-positive, ligesom de hiv-positive gravide kan ikke modtage den forebyggende behandling, som skal forhindre deres barn i at blive smittet.

I juni begyndte Læger uden Grænser at sende mobile hold ud til sundhedsklinikker i fire landdistrikter i Luwingu, som tilbød rådgivning og behandling til kvinder, graviditetsundersøgelser, akut pleje og den forebyggende behandling af mor til barn smitte. Fra juni til december blev der gennemført flere end 2.650 svangre- konsultationer, og 150 kvinder havde fået barselshjælp. 52 hiv-positive gravide havde modtaget ernæringstilskud og 41 kvinder var blevet indskrevet i det særlige program, der forebygger smitte fra mor til barn. I Luwingu-by har Læger uden Grænser desuden undervist i kirurgisk fødselshjælp til lægerne på distriktshospitalet.

Udbrud af kolera og mæslinger
Et af de værste udbrud af mæslinger siden 2003 ramte hovedstaden Lusaka i april. Ifølge de officielle tal var der flere end 14.900 tilfælde af mæslinger i slutningen af december og 158 var døde.

Læger uden Grænsers medarbejdere arbejdede på to hospitaler, der ydede lægebehandling til mere end 1.860 patienter.

Der er ofte udbrud af kolera i Lusaka i regntiden, når huse og latriner bliver oversvømmet, og der efterfølgende er mange områder med stillestående vand. Kolera spredes gennem forurenet vand eller mad, og kan spredes hurtigt, især hvis mange mennesker lever tæt sammen under uhygiejniske forhold. Sygdommen forårsager vandig diarré og opkastning, der kan føre til alvorlig dehydrering og død.

Under et udbrud i marts, hvor flere end 6.000 mennesker var blevet smittet, oprettede Læger uden Grænser tre kolera behandlingscentre med en samlet kapacitet på 570 senge. Vores folk støttede 19 behandlingsenheder med personale og materialer, og behandlede i alt omkring 5.000 patienter. Specialister i vand og sanitet arbejdede hårdt for at standse spredningen, og uddelte mere end 500.000 liter rent vand om dagen i de berørte kvarterer. Flere end 100 frivillige udførte opsøgende arbejde, og underviste blandt andet i, hvordan man kan forhindre kolera i at sprede sig.

Læger uden Grænser har været til stede og reageret på udbrud af kolera i Zambia siden 2004. Vi har opfordret de lokale myndigheder og internationale donorer til at forbedre landets beredskab over for koleraudbrud, for at forhindre tabet af så mange liv hvert år.
 

Læger uden Grænser har arbejdet i Zambia siden 1999.

 

Teksten stammer fra Læger uden Grænsers internationale aktivitetsrapport 2010 og opdateres årligt.