Medecins Sans Frontieres - Læger uden GrænserMedecins Sans Frontieres - Læger uden Grænser
 
Hvem er viHvad laver viHvor arbejder viSkolerBliv frivilligÅrsberetningRegnskaberKalenderForedrag

Månedligt nyhedsbrev

Til forside   Tip en ven   Print  



Bookmark and Share

Hvor arbejder vi

 

Somalia



Foto: © Siegfried Modola
Den sikkerhedsmæssige situation blev i 2010 yderligere forværret, og mens befolkningens behov voksede, blev Somalias sundhedssystem yderligere svækket. Selv om det i de seneste år har været stadigt vanskeligere for vores ansatte at give medicinsk nødhjælp, hvor der er behov for det, arbejder Læger uden Grænser fortsat i landet. 

 

Den store usikkerhed i landet gør det umuligt for internationale medarbejdere at være i Somalia i længere tid af gangen, og vores projekter er derfor afhængige af vores somaliske medarbejderes store engagement. De støttes af et hold specialister med base i nabolandet Kenya, som besøger projekterne, når sikkerhedssituationen tillader det.

 

Mogadishu
Der var gennem hele 2010 omfattende kampe i hovedstanden Mogadishu – i februar og under ramadanen i august fandt store militæroffensiver sted. Man skønner, at der kun er omkring en halv million indbyggere tilbage i hovedstaden, og de har stort set ingen adgang til sundhedsfaciliteter. Der er to statsdrevne hospitaler, som udelukkende tilbyder operationer til patienter med krigsrelaterede skader, og byens få klinikker kræver betaling for sundhedsydelser af ofte upålidelig kvalitet.

 

På Daynile Hospitalet ni kilometer nordvest for Mogadishu tilbød Læger uden Grænser gratis akut kirurgi og omsorg for sårede og tilskadekomne. Hospitalet, der har 59 senge, to operationsstuer og en intensivafdeling, modtog i 2010 også økonomisk støtte og medicinske forsyninger fra Læger uden Grænser. I løbet af året blev flere end 5.500 behandlet på skadestuen og der blev udført 1.136 operationer.

 

Siden juli 2009, da Læger uden Grænser var tvunget til at indstillet sine aktiviteter i den nordlige del af Mogadishu, har vi ved flere lejligheder ydet kortvarig nødhjælp i området. I begyndelsen af 2011 er det planlagt at genoptage aktiviteterne i det sydlige Mogadishu, hvor mange fordrevne mennesker bor, og hvor der hyppigt er kampe.


Læger uden Grænser støttede det lokale hospital i Afgooye, hvor der tilbydes generelle sundhedsydelser, hjælp til gravide og fødende, ambulatorievirksomhed og et ernæringscenter for børn under fem år.

 

Regionale sundhedsydelser
I distrikterne Jowhar, Mahadaay og Balcad og i Middle Shabelle-regionen i det centrale Somalia arbejdede Læger uden Grænser ud fra et netværk af fire sundhedscentre. Fra både stationære og mobile klinikker tilbød vi generelle sundhedsydelser, mor-barn sundhed, ernæringshjælp og vaccinationer.

 

I juni begyndte Læger uden Grænser desuden at undersøge for og behandle mennesker med tuberkulose i distrikterne Mahadaay og Gololey.

 

Vores hold arbejdede på hospitaler og klinikker i fem andre regioner i byerne Belet Weyne, Dinsor, Dhusa Mareb, Galkayo, Guri El, Hinder, Jamaame og Marere. Herfra gav de sundhedshjælp til gravide og børn, generel sundhedspleje og behandling for underernæring. I Belet Weyne, Guri El og Galkayo havde man desuden mulighed for at foretage kirurgiske indgreb.


I løbet af året blev der gennemført flere end 240.000 konsultationer på hospitalerne.

I april oprettede Læger uden Grænser i samarbejde med organisationen ” Right to Sight” en øjenkirurgi-lejr i en uge i Galkayo i Mudug-regionen i det nordlige Somalia. Flere end 3.000 mennesker med synsproblmer blev undersøgt og godt 600 blev opereret og fik deres syn igen.


I Marere i Lower Juba-regionen blev det i løbet af året sværere at yde medicinsk hjælp til befolkningen. Administrative restriktioner forhindrede os i at sende medicinske forsyninger eller internationale medarbejdere til området. Det har i alvorlig grad påvirket vores arbejde i et område hvor de sundhedsmæssige behov er store på grund af oversvømmelser, tørke og dårlig høst. På trods af de meget vanskelige forhold udførte vores ansatte 46.315 konsultationer og havde i løbet af året næsten 2.000 patienter indlagt.

 

Telemedicin i Guri El 
I december introducerede Læger uden Grænser telemedicin teknologien på Istarlin Hospitalet i Guri El i det centrale Somalia. Målet var at en speciallæge med base i Nairobi i Kenya gav direkte støtte til lægerne, der arbejdede på børneafdelingen. De ni telemedicinske konsultationer, der blev holdt i løbet af måneden, havde fremragende resultater og det er planen at udvide teknologien til andre medicinske specialafdelinger.

 

Naturkatastrofer
Befolkningen i Belet Weyne i det centrale Somalia oplevede i 2010 voldsomme oversvømmelser, som betød at over 10.000 mennesker blev fordrevet. Læger uden Grænser uddelte presenninger og hjalp med at opbygge midlertidige lejre og undersøgte børn for underernæring.
I Galgaduud var der i begyndelsen af året tørke. Vores hold, der arbejdede i Dhusa Mareb, Guri El og Hinder kørte vand til befolkningen i byerne og leverede 2,9 millioner liter vand.

 

Somaliland
Somaliland erklærede sig for uafhængig af Somalia i 1991, men bliver af det internationale samfund anset som en selvstyrende region tilhørende Somalia. Somaliland har kun få natur-ressourcer til rådighed og befolkningen lider fortsat af tørke, manglende infrastruktur og en sundhedspleje, der halter i kvalitet.

 

Hospitalet i Ceerigabo-distriktet er de eneste hospital for befolkningen i hele Sanaag-regionen, men det var knap funktionsdygtigt, da Læger uden Grænser kom i juni. Vores medarbejdere støttede den akutte operationsafdeling, børneafdelingen og barselsafdelingen. Samtidig oprettede de et netværk til de lokale sundhedsklinikker i området, som blev gjort opmærksom på, at de mest syge patienter kunne henvises til hospitalet. Fra juni til december blev der på hospitalet udført 28 større operationer, 127 patienter modtog kirurgisk hjælp, 68 børn var indlagt og 181 børn kom til verden.

 

I Hargeisa, hovedstaden i Maroodi Jex-regionen og for hele Somaliland, tilbød Læger uden Grænser gratis basal sundhedspleje til mennesker, som lever i teltlejre og som ikke har råd til at betale. Læger uden Grænser udførte i løbet af 2010 flere end 11.400 konsultationer af børn under fem år og  mere end 3.500 graviditetsundersøgelser.


Mæslingevaccinations-kampagne
Vaccinedækningen i Somalia og Somaliland er meget dårlig. Læger uden Grænser gennemførte i 2010 lavede en mæslingevaccinations-kampagne for børn under 15 år og en stivkrampevaccinations-kampagne for voksne mellem 15 og 49 år. Da kvinder er mere modtagelige overfor stivkrampeinfektioner, var kampagnen specielt rettet mod at få øget antallet af vaccinerede kvinder.

 

Kampagnen fandt sted i et distrikt i Woqooyi Galbeed (Somaliland) og i to distrikter i Galgaduud i det centrale Somalia. Næsten 6.400 børn blev vaccineret mod mæslinger og næsten 6.300 kvinder blev vaccineret mod stivkrampe.

Læger uden Grænser har arbejdet i Somalia siden 1991.

 

Teksten stammer fra Læger uden Grænsers internationale aktivitetsrapport 2010 og opdateres årligt.

 

Besøg Læger uden Grænsers international hjemmeside om Somalia, med nyheder på engelsk og somalisk

 

Sidst opdateret: 15. sep 2011


 
Støt nu

Somalia

Indbyggere: 9,1 mio.

Forventet levealder: 51 år

Børnedødelighed: 180 ud af 1.000 børn dør, før de fylder fem år

MSF medarbejdere i 2010: 1.461

MSF har arbejdet i Somalia siden 1991

Kilder: MSF og WHO
Mere
 

Læger uden Grænser (MSF)   Kristianiagade 8   DK-2100 København Ø   Tel:+45 39 77 56 00   E-mail: info@msf.dk   MSF på Facebook   Giro: 008 1000 Bank: 4190-0081000