Hvor arbejder vi

 

Pakistan

Foto: © Seb Geo

Oversvømmelserne, der ramte Pakistan i 2010, berørte cirka 14 millioner mennesker. Vandmasserne strømmede ned fra den bjergrige nordøstlige del af landet til de tæt befolkede floddale og sletter og drev desperate mennesker foran sig. I et land, der i forvejen havde store mangler i sundhedssystemet, steg behovet for hjælp helt enormt.

 

I de føderalt administrerede stammeområder (FATA) og provinsen Khyber Pakhtunkhwa fortsatte Læger uden Grænser med at forsyne folk med nødhjælp, mennesker der var fanget i kampene mellem regeringsstyrker og bevæbnede oppositionsgrupper. Længere sydpå, i Baluchistan, arbejdede Læger uden Grænser med afghanske flygtninge og pakistanere, hjalp med en række sundhedsmæssige tjenester, gav sundhedspleje til kvinder og børn og gennemførte ernæringsprogrammer.

 

Oversvømmelser
Da den usædvanlige stærke monsun kom, løb floder over deres bredder og skyllede broer, veje, landsbyer og husdyr væk. Mad og rent vand var en mangelvare.
Et enormt antal mennesker var pludselig ekstremt udsatte, og i risiko for sygdom og smittefare. Samtidig var det en kæmpe udfordring at få nødhjælpen frem.

 

Læger uden Grænsers medarbejdere spredtes for at identificere de områder og samfund, der var i størst nød. Da oversvømmelserne var på sit højeste, hjalp flere end 1.600 personer til på hospitaler, behandlede tilskadekomne og syge, drev mobile klinikker og fordelte telte, presenninger og vaske- og kogegrej. Et af de største behov var rent drikkevand, og Læger uden Grænser skaffede hurtigt tankvogne med vand og fordelte op til 2,1 millioner liter pr. dag – umiddelbart et stort tal, men sammenlignet med ulykkens omfang og behovets størrelse, var det uendeligt lidt.

 

I oktober havde vandet stort set trukket sig tilbage, og Læger uden Grænser kunne reducere nogle af sine aktiviteter, men ved slutningen af året gav man stadig medicinsk pleje og hjalp til med vandforsyning og sanitet i Sindh, hvor vandet tog længst tid om at trække sig tilbage. Der blev arbejdet på at sørge for husly til vinteren og med at dække de ernæringsmæssige behov for de børn, hvis familier havde mistet både deres landbrug og indtægter.

 

Læger uden Grænser oprettede også mobile klinikker og uddelte rent vand og nødhjælpsudstyr i lejrene, hvor folk var flygtet til i Karachi. Overalt i katastrofeområdet foretog Læger uden Grænser flere end 100.000 konsultationer på fem hospitaler, syv mobile klinikker og seks behandlingscentre for patienter med diarré.

 

Kirurgi
Kampene fortsatte i landets nordlige områder både før, under og efter oversvømmelserne, som de havde gjort de seneste fem år.  I Khyber Pakhtunkhwa og FATA lukkede voldshandlingerne hospitaler, adgangsveje og transporten af medicinske leverancer. Selv hvis nødstedte patienter fandt vej til hospitaler, kunne den begrænsede sygepleje og udstyrets lave standard og hygiejne ikke sikre god kvalitet i hjælpen.

 

Flere end en million mennesker var afhængige af, at Læger uden Grænser kunne give dem gratis lægehjælp. I Khyber Pakhtunkhwa arbejdede Læger uden Grænser på skadestuen og operationsgangen i Dargai i Malakand området, hvor personale passede cirka 130 patienter om måneden. Læger uden Grænser begyndte at arbejde i Swat igen, efter at have forladt området i april 2009, fordi sikkerhedsforholdene var for dårlige. I maj 2010 vendte holdet tilbage og behandlede snart cirka 6.000 patienter om måneden. I Timurgara i Nedre Dir var der omkring 4.200 patienter om måneden i Læger uden Grænsers skadestuer.

 

Et nyt projekt med akutbehandling og kirurgi åbnede i Hangu distriktet tæt på stammeområder, og havde omkring 1.300 patienter om måneden. I byen Chaman i Balochistan provinsen ved den afghanske grænse støttede Læger uden Grænser distriktshospitalets skadestue ved at sikre, at hospitalspersonalet kunne behandle og stabilisere patienter og yde akut livreddende pleje.

 

Mødre- og børnesundhed
I Pakistan er det kun muligt at få hjælp ved komplicerede fødsler i byerne - ofte på grund af stor mangel på uddannet kvindeligt personale. Kvinder føder normalt hjemme, og Læger uden Grænser har arbejdet på at reducere risikomomenterne ved forbedret adgang til undersøgelser i graviditeten og mulighed for at få uddannede fødselshjælpere, hjælp ved komplicerede fødsler og specialbehandling af for tidligt fødte børn. På hospitalerne i Dargai, Timurgara, Hangu, Kuchlak, Chaman og Dera Murad Jamali hjælper Læger uden Grænser ved fødsler, og kan om nødvendigt foretage kejsersnit på nogle af sygehusene. I 2010 fødte flere end 7.100 kvinder på en af Læger uden Grænsers klinikker eller på et hospital støttet af Læger uden Grænser. 481 af disse fødsler foregik ved kejsersnit.

 

Kutan leishmaniasis

I Baluchistans hovedstad Quetta og i Kurram Agency i FATA lider mange mennesker af kutan leishmaniasis, den mest almindelige form for leishmaniasis, en parasitsygdom, som overføres via sandfluer, og som forårsager åbne sår, der kan føre til alvorlig vansiring.
I 2010 begyndte Læger uden Grænser at tilbyde leishmaniasis-smittede en enkel, men langvarig behandling og fik flere end 400 patienter. 
  

 

Læger uden Grænser accepterer ikke midler fra offentlige myndigheder til sit arbejde i Pakistan og afhænger alene af private donationer for at kunne udføre sit arbejde.

 

Læger uden Grænser har arbejdet i Pakistan siden 2000.

 

Teksten stammer fra Læger uden Grænsers internationale aktivitetsrapport 2010 og opdateres årligt.