Medecins Sans Frontieres - Læger uden GrænserMedecins Sans Frontieres - Læger uden Grænser
 
Hvem er viHvad laver viHvor arbejder viSkolerBliv frivilligÅrsberetningRegnskaberKalenderForedrag

Månedligt nyhedsbrev

Til forside   Tip en ven   Print  



Bookmark and Share

Hvor arbejder vi

 

Kina



Foto: © Jon Browning

Efter at have behandlet hivramte i byen Guangxi i syv år overdrog Læger uden Grænser og Guangxis Center for Disease Control and Prevention (CDC) i 2010 deres projekt til de lokale sundhedsmyndigheder. Guangxi provinsen i det sydvestlige Kina har en af de højeste hiv-infektionsrater i landet. Sammen med CDC oprettede Læger uden Grænser i 2003 et projekt i provinshovedstaden Nanning.

 

Målet for projektet var højrisikogrupperne: testning og behandling af intravenøse stofmisbrugere, sexarbejdere og mænd, der har sex med mænd. Patienterne reagerede positivt på behandlingen og holdt ved. Før projektets start var de kinesiske embedsmænd meget i tvivl, om stofmisbrugerne ville kunne overholde den antiretrovirale behandling. Dr. Wu Zunyou, direktør for det nationale center for AIDS/STD kontrol og forebyggelse sagde:

 

“I begyndelsen havde vi stort set ingen erfaring med behandling af stofmisbrugere og aids-patienter. Da vi startede i 2003 var vi meget tilbageholdende med at lancere den antiretrovirale behandling af stofmisbrugere, fordi vi ikke var overbeviste om fastholdelsesraterne, men vi gennemgik Læger uden Grænsers materiale og fandt ud af, at stofmisbrugerne ikke havde dårligere fastholdelsesrater end ikke-stofmisbrugere”.

 

Den vigtigste del af projektet i Guangxi var at målrette behandlingen mod mennesker med hiv fra særligt udsatte befolkningsgrupper. Læger uden Grænser besøgte disse grupper og opfordrede dem til at blive testet og behandlet. Denne fremgangsmåde reddede mange liv, og når sygdommen først var under kontrol med medicin, blev patienternes livskvalitet væsentlig forbedret. Den rådgivning, som tidligere blev betragtet med mistænksomhed af sundhedsmyndighederne, blev en vigtig del af patientplejen.

 

Mennesker, der er i behandling med antiretroviral medicin lider ofte af andre, opportunistiske infektioner, som de har svært ved at slippe af med på grund af deres svækkede immunsystem. I løbet af projektet i Guangxi lykkedes det Læger uden Grænser at indføre nye behandlingsprotokoller for den slags infektioner, hvoraf tuberkulose var den vigtigste. Læger uden Grænser hjalp også til med at uddanne det lokale personale til at diagnosticere og behandle cytomegalovirus, en virusinfektion, der kan medføre blindhed hos mennesker med hiv.

 

I løbet af syv år udviklede projektteamet et plejesystem, der tog hensyn til både de psykologiske og medicinske behov hos patienterne. Læger uden Grænser hjalp til med at skitsere de retningslinjer for tests og behandling af hiv/aids, der dannede basis for fremgangsmåden i provinsen. Aspekter fra disse retningslinjer blev efterfølgende brugt i den landsdækkende protokol til behandling af hiv/aids-epidemien. Under projektet blev der uddannet mange sundhedshjælpere i Guangxi, der nu har 45 antiretrovirale behandlingscentre, sammenlignet med bare en håndfuld i 2003. I alt modtog 1.724 patienter gratis og fortrolig behandling og pleje. Omkring 80 procent af de patienter var stadig under behandling, da projektet skulle overdrages.

 

Jordskælv i Den Autonome Region Tibet
I april ramte et jordskælv målt til 6,9 på richterskalaen Qinghai provinsen. Omkring 2.700 mennesker blev dræbt og 12.000 såret. Læger uden Grænser udsendte et hold, det skulle undersøge mulighederne for at hjælpe befolkningen i Jiegu, den hårdest ramte by, hvor omkring 100.000 mennesker var blevet hjemløse. Læger uden Grænser donerede kul, medicin og andet udstyr til de jordskælvsramte.
 

Læger uden Grænser har arbejdet i Kina siden 1988.


Teksten stammer Læger uden Grænsers  internationale aktivitetsrapport 2009 og opdateres årligt.

 

Sidst opdateret: 14. sep 2011


 
Støt nu

Kina

Indbyggere: 1,35 mia.

Forventet levealder: 74 år

Børnedødelighed: 18 ud af 1.000 børn dør, før de fylder fem år

MSF medarbejdere i 2010: 24

MSF har arbejdet i Kina siden 1988

Kilder: MSF og WHO
Mere
 

Læger uden Grænser (MSF)   Kristianiagade 8   DK-2100 København Ø   Tel:+45 39 77 56 00   E-mail: info@msf.dk   MSF på Facebook   Giro: 008 1000 Bank: 4190-0081000