| Dato/Begivenhed | |
| 23. maj 2012 Information meeting in Copenhagen about working abroad with MSF | |
| 13. jun 2012 Information meeting in Copenhagen about working abroad with MSF | |
| 11. jul 2012 Information meeting in Copenhagen about working abroad with MSF |
![]() Foto: © Stephanie SinclairStephanie Sinclair |
I Indien yder Læger uden Grænser sundhedspleje og behandling mod tuberkulose, malaria, hiv og kala azar (potentielt dødelig parasitsygdom) og tilbyder grundlæggende og specialiseret lægelig pleje til folk, der bor i områder plaget af vold og konflikter.
Kala azar og ernæring i Bihar
I Vaishali distriktet i staten Bihar i det østlige Indien stiller Læger uden Grænser gratis diagnoser og giver behandling til folk, der lider af kala azar, som er en alvorlig parasitsygdom, som kan være dødelig. Mellem juli 2007 og januar 2011 modtog flere end 7.000 patienter behandling. Flere end 98 procent af patienterne kommer sig, og Læger uden Grænser håber, at det nationale kala azar-program vil tilpasse dets behandlingsprotokol i nær fremtid.
I Darbhanga distriktet yder Læger uden Grænser sundhedspleje til børn mellem seks måneder og fem år, som lider af alvorlig akut fejlernæring. I 2010 modtog flere end 6.000 børn behandling, de fleste ambulant.
Sundhedspleje i Chhattisgarh
Læger uden Grænser betjener faste og mobile klinikker i landsbyer og lejre langs grænsen til Andhra Pradesh og Chhattisgarh samt i selve Chhattisgarh i det østlige Indien. Sundhedspleje gives til folk, der befinder sig midt i en konflikt mellem Naxalite-grupper (maoister) og regeringsstyrker. Lægepersonale gennemførte næsten 60.000 konsultationer, gav fødsels-forberedende pleje, ernæringshjælp til fejlernærede børn og gravide og behandling mod malaria og tuberkulose. Man organiserede også sundhedsfremmende aktiviteter til forebyggelse mod malaria og hygiejnelære.
I Bijapur distriktet leder Læger uden Grænser et mor-og-barn sundhedscenter, og et lægehold har oprettet en isolationsafdeling for tuberkulospatienter og åbnet et laboratorium på stedet for hurtigere at være i stand til at kunne stille diagnose. Læger uden Grænser støtter også distriktshospitalets operationer.
Den nordøstlige del af landet
I august åbnede Læger uden Grænser et nyt projekt i den nordøstlige stat, Nagaland. Læger uden Grænser støttede distriktshospitalet Mon med arbejdskraft, ledelsesekspertise, uddannelse, istandsættelse af hospitalet, affalds- og sanitetsstyring og leverance af medicinske forsyninger. Fra juli til december foretog lægehold ca. 6.250 konsultationer og udførte mere end 150 mindre operationer på operationsgangen.
I nabobyen Manupur fortsatte Læger uden Grænser med at yde lægehjælp, heriblandt fødselshjælp, hjælp til børn og sårbare mennesker, som ellers ville have svært ved at få lægehjælp. I 2010 blev der foretaget 25.500 almindelige konsultationer og 6.650 graviditetsundersøgelser. Lægehold ydede hiv-rådgivning, tests og behandling som en del af basis sundhedsprogrammet. Omsorgen for cirka 200 hiv-patienter, der skulle modtage antiretroviral behandling (ARV) blev overdraget til sundhedsministeriet. Læger uden Grænser fortsatte med at tage sig af cirka 400 patienter, der havde behov for andengenerations-medicin, som er væsentligt dyrere. Tuberkulose behandling blev også tilbudt, hvilket flere end 100 patienter modtog og 11 blev behandlet for multiresistent tuberkulose.
Hiv/aids og tuberkulose i Mumbai
I Mumbai, den største by i Indien, yder Læger uden Grænser omfattende pleje til folk med hiv, som har brug for en behandling, der endnu ikke tilbydes i den offentlige sektor. Det inkluderer folk, der har alvorlige bivirkninger af den medicin, de har fået i første omgang, patienter, der har andre infektioner, og dem, der har hårdt brug for den livsforlængende antiretrovirale medicin, men som ikke opfylder det offentlige sundhedssystems krav til behandling. Læger uden Grænser tilbyder også behandling til folk, der på grund afsocial stigmatisering måtte have svært ved at få adgang til det offentlige system, såsom transvestitter, sexarbejdere og homoseksuelle mænd. I slutningen af 2010 modtog 310 patienter antiretroviral (ARV) behandling på klinikken, hvoraf 186 skulle modtage behandling for anden gang. Dertil kommer, at 23 hiv-patienter også modtog behandling mod multiresistent tuberkulose (MRD-TB).
Mental sundhed i Kashmir
Læger uden Grænser tilbød psykologisk behandling til den gennem mere end to årtier svært traumatiseret befolkning, idet organisationen ydede mental sundhedspleje til flere end 4.500 patienter i 2010. Efter en optrapning af volden i juli og i samarbejde med hospitalspersonale, som behandlede psykiske skader, besøgte rådgivere fra Læger uden Grænser 1.900 sårede patienter og tilbød psykologisk hjælp til dem og deres familier. En sådan psykologisk ”førstehjælp” støtter patienterne til at klare sig efter af have været udsat for traumer. Rådgiverne lytter til patienternes sygehistorier, hjælper dem med at lære at leve med det skete og tilbyder praktisk rådgivning om yderligere psykologiske følgevirkninger.
Udover de mentale sundhedsaktiviteter blev der udført mere end 16.500 konsultationer i fjerne landlige områder i det indisk styrede Kashmir.
Krisesituationer
I maj uddelte Læger uden Grænser 1.500 telte, hygiejneartikler og kogegrej til folk i Ongole i Andra Pradesh, der havde været påvirket af cyklonen, Laila. I juni og juli reagerede Læger uden Grænser i samarbejde med sundhedsministeriet på et udbrud af akut diarré i det sydlige Chhattisgarh. I august ydede lægehold hjælp til folk der var påvirket af oversvømmelser i Leh og de omkringliggende områder og uddelte telte, kogegrej og hygiejneartikler til familier, der havde behov for det.
Efter en stærk forøgelse af malariatilfældene i Mumbai under monsunperioden, trådte Læger uden Grænser til for at støtte sundhedsmyndighedernes kamp mod sygdommen. Det skete ved at forsyne myndighederne med udstyr til diagnosticering og behandling af malaria.
Læger uden Grænser har arbejdet i Indien siden 1999.
Teksten stammer fra Læger uden Grænsers internationale aktivitetsrapport 2010 og opdateres årligt.

Indien
Indbyggere: 1,19 mia. Forventet levealder: 65 år Børnedødelighed: 63 ud af 1.000 børn dør, før de fylder fem år MSF medarbejdere i 2010: 656 MSF har arbejdet i Indien siden 1999 Kilder: MSF og WHO |
| Mere |