| Dato/Begivenhed | |
| 23. maj 2012 Information meeting in Copenhagen about working abroad with MSF | |
| 13. jun 2012 Information meeting in Copenhagen about working abroad with MSF | |
| 11. jul 2012 Information meeting in Copenhagen about working abroad with MSF |
![]() Foto: © Julie Remy |
Adgangen til sundhedspleje og lægebehandling er ikke tilgængelig for alle i Guinea, og sundhedssystemet mangler personale, medicin og udstyr. Når det offentlige sundhedssystem ikke kan dække befolkningens behov, er der som oftest to udveje - dyre, private klinikker eller traditionel medicin. Læger uden Grænser arbejder i hovedstaden Conakry og den afsidesliggende egn Guéckédou, hvor vi yder medicinsk hjælp til børn og behandling af malaria (den vigtigste årsag til børnedødelighed) og hiv/aids.
Pædiatrisk pleje i Conakry
Indbyggerne i Matam, en forstad til Conakry, har sjældent råd til at besøge de offentlige sundhedscentre, og dette har stor betydning især for de små børn, de gravide og de ammende kvinders sundhed. Næsten halvdelen af de børn, der dør, inden de er en måned, har aldrig været på et sundhedscenter.
I samarbejde med de offentlige sundhedsmyndigheder arbejder Læger uden Grænser på at indføre et børnemedicinsk program på tre sundhedscentre i Matam. 60 kommunale sundhedsarbejdere er ansat til at hjælpe med til at opfordre folk til at bruge sundhedscentrene. Der blev i 2010 gennemført flere end 42.400 konsultationer, hvoraf de 14.200 drejede sig om behandling af malaria.
Læger uden Grænser arbejdede også på "National Institute for Children’s Health" i Conakry, hvor de uddannede og rådgav det medicinske personale og sørgede for gratis pleje og medicin til børn indlagt på instituttets afdeling for for tidligt fødte og underernærede. Omkring 2.300 børn blev i 2010 indlagt på neonatal-afdelingen, og fra marts, hvor Læger uden Grænser begyndte arbejdet med underernæring, til december var flere end 1.000 børn registreret i ernæringscentret.
Læger uden Grænser når ud til landbefolkningen
Hvert år bliver mere end en fjerdedel af befolkningen i Guéckédou, et område omkring 700 km syd for hovedstaden, ramt af malaria. Den artemisinin-baserede kombinationsterapi, som er mere effektiv end den malariabehandling, der normalt bruges, og som forhindrer udvikling af medicinresistens, tilbydes nu i Guinea. Det er dog stadig svært at få fat på medicinen i fjerntliggende områder.
Læger uden Grænser har etableret et nyt projekt i Guéckédou, der går ud på at opbygge et samfundsbaseret behandlingssystem til forebyggelse af malaria. Læger uden Grænser støtter akut- og pædiatriske afdelinger på Guéckédou Hospitalet og arbejder derudover på 15 lokale sundhedscentre. Læger uden Grænsers lokale sundhedsarbejdere uddeler myggenet, leder oplysningskampagner og udfører tidlige undersøgelser, der sikrer, at folk med malaria kommer i behandling så hurtigt som muligt. Da Læger uden Grænser begyndte deres aktiviteter i sidste kvartal af 2010, blev der gennemført 9.700 konsultationer af patienter, der var under mistanke for at være smittet med malaria. Mere end 5.800 patienter blev diagnosticeret og behandlet for malaria.
Behandling af hiv/aids
Udbredelsen af hiv/aids i Guinea er ikke stor sammenlignet med nogle af landene i Afrika syd for Sahara, men der er meget store huller i landets hiv-program. Læger uden Grænsers aktiviteter inden for hiv-behandling er de vigtigste i landet, men alligevel dækker de kun en lille del af behovet for hiv-behandling. I slutningen af 2010 modtog mere end 5.000 mennesker antiretroviral (ARV) behandling fra Læger uden Grænser.
Fire sundhedscentre i Conakry får støtte til behandlingen af hiv-smittede. Læger uden Grænser skaffede medicin, strøm og vand til centrene. Et hold fører kontrol med hiv/aids-aktiviteter og uddanner personale. I 2011 vil Læger uden Grænser i samarbejde med endnu to sundhedscentre arbejde på at styrke især forebyggelsen af mor til barn smitte.
Læger uden Grænser har arbejdet i Guinea Conakry siden 1984.
Teksten stammer fra Læger uden Grænsers internationale aktivitetsrapport 2010 og opdateres årligt.

Guinea
Indbyggere: 10 mio. Forventet levealder: 52 år Børnedødelighed: 130 ud af 1.000 børn dør, før de fylder fem år MSF medarbejdere i 2010: 213 MSF har arbejdet i Guinea siden 1984 Kilder: MSF og WHO |
| Mere |