Hvor arbejder vi

 

Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo)

Foto: © Robin Meldrum

I den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo har de civile lidt mest under den mere end ti år lange, voldelige konflikt. Landsbyer er blevet plyndret og ødelagt, væbnede mænd har tvunget befolkningen til at flygte, og voldtægt er blevet brugt som et våben i krigen. Over hele landet har årtier med et forsømt sundhedssystem resulteret i en stigning i børne- og mødredødeligheden, og ifølge WHO er den forventede levetid blandt de laveste i verden.

 

Lægehjælp i konfliktområder

DR Congo er det lande, hvor Læger uden Grænser nhar sit største engagement både hvad angår antal projekter, personale og budget. Holdene tilbyder både generel sundhedshjælp og speciallægehjælp på hospitalerne, sundhedscentrene og i de mobile klinikker i de forskellige provinser, inklusive hovedstaden Kinshasa og i den sønderrevne østlige del af landet. I 2010 havde personalet fra Læger uden Grænser flere end en million sundhedskonsultationer, de udførte over end 10.000 operationer og assisterede ved 19.200 fødsler. Personalet behandlede patienter for hiv/aids, tuberkulose, kolera, hæmoragisk feber (blødningsfeber), mæslinger, malaria, sovesyge (Trypanosomiasis) og meget mere. Flere hold udførte vaccinationskampagner og akutkirurgi, gennemførte ernæringskampagner og tilbød børneundersøgelser. De tilbød også psykologhjælp såvel som sundhedshjælp til kvinder, inklusive specialist hjælp til ofre for seksuel vold.

 

Efter tre år med relativ stabilitet i Bunia regionen i Ituri provinsen overdrog Læger uden Grænser sine aktiviteter på Bon Marché hospitalet til sundhedsministeriet. SOFEPADI, som er en congolesisk NGO, der specielt hjælper kvinder, der er ofre for seksuel vold, vil overtage ansvaret for kvindeafdelingerne på hospitalet. Holdene ydede hjælp til 675 kvinder i de sidste seks måneder før overdragelsesprocessen begyndte.

 

Andre steder blev konflikten intensiveret, og ringe infrastruktur gjorde det endnu vanskeligere at nå ud til fjerne egne. Omkring byen Pinga i Nordkivu, hvor befolkningen er fanget imellem kampe ved en frontlinje, der hele tiden flytter sig, brugte Læger uden Grænser motorcykler som mobile klinikker og til at udbringe medicinske forsyninger. I Hauts Plateaux, som er en meget isoleret bjergrig del af Sydkivu, måtte holdene gå i op til seks timer for at nå fordrevne befolkningsgrupper, og de havde tæt ved 13.800 medicinske konsultationer. Forsyninger kan kun nå Shabunda med fragtfly, og Læger uden Grænser brugte så cykler og motorcykler til at bringe medicinsk hjælp til 22.000 fordrevne mennesker. I Uélé området i Orientale-provinsen betyder usikkerheden, at mange fordrevne mennesker kun kan nås med fly.

 

Personalet i mobile klinikker, sundhedscentre og på hospitaler i Bunia, Nord- og Sydkivu, samt Haut-Uélé og Bas-Uélé ydede både medicinsk, psykologisk og social hjælp til næsten 6.000 ofre for seksuel vold. I Nordkivu, hvor det er vanskeligt at nå de mere fjerntliggende beboede områder, trænede Læger uden Grænser også et kvindeligt netværk af rådgivere for at imødekomme behovene for ofre for seksuel vold og hvis nødvendigt at henvise patienter til yderligere hospitalsbehandling.

 

Akuthold
I hovedstaden Kinshasa, Kisangani i nord, Lubumbashi i syd og Mbandaka i den vestlige del af landet, arbejdede hold fra Læger uden Grænser tæt sammen med sundhedsministeriet i målingen af den epidemiologiske situation i DR Congo. Evalueringshold undersøger enhver mistanke om udbrud af smitsomme sygdomme eller andre pludseligt opståede medicinske katastrofer, og de er klar til at reagere inden for få dage. I 2010 rykkede holdene ud til ti krisesituationer, inklusive gul feber og mæslingeudbrud, og de ydede akut medicinsk hjælp til mennesker fanget i kampene i Equateur provinsen.

Rykker ud ved sygdomsudbrud

Mæslingeudbrud forekom over hele landet i 2010. Læger uden Grænsers hold vaccinerede 2.700 børn i Nyanzale i Nordkivu, næsten 90.000 i Baraka området i Sydkivu, 103.000 i Sakania, 40.000 i Dilolo og 8.000 i Bendera i Katanga provinsen.

 

De ringe livsbetingelser i flygtningelejrene og mangel på rent vand var også årsagen til spredningen af kolera i Sydkivu i 2010. Akuthold fra Læger uden Grænser opsatte centre til behandling af kolera, og de behandlede flere end 1.600 patienter i Kabizo, Makobola, Minova, Mwenga og Shabunda. Personalet fra Læger uden Grænser støttede behandlingen af koleraudbruddet i to flygtningelejre i Kalemie i Katanga provinsen ved at yde ekspertbistand og ved at levere medicinske forsyninger.

Malaria er en af hovedårsagerne til sygdom og død i DR Congo. Hold fra Læger uden Grænser behandlede 27.000 patienter i Katanga provinsen, 26.000 i Nordkivu og 19.000 i Sydkivu. Mange af patienterne var børn under fem år.

 

Haut-Uélé og Bas-Uélé er to af de områder i Afrika, der er hårdest ramt af sovesyge. Læger uden Grænser behandlede 829 patienter for denne dødelige sygdom, som overføres til mennesker gennem bid fra tsetsefluen.

 

Operationer for obstetriske fistler

På Masisi hospitalet i Nordkivu og i operationslejre i Shamwana og Manono i Katanga blev der udført flere end 130 operationer på kvinder, som led af obstetriske fistler. Fistler er skader i fødselskanalen, som kan opstå som et resultat af fødselskomplikationer, eller kan ske som resultat af ekstrem seksuel vold, og de kan forårsage inkontinens og invaliderende social udstødelse.

 

Specialiseret akut brandsårshjælp

I juli lancerede Læger uden Grænser speciel akuthjælp, da en olietanker forulykkede og eksploderede i Sange i Sydkivu. Flere end 230 mennesker døde og 96 blev alvorligt såret. Hold ydede lægehjælp og psykologisk støtte til 52 patienter med svære brandsår på to hospitaler i regionen. Kirurger udførte hudpodninger (en form for transplantation, som medfører hurtigere heling), og patienter med brandsår fik intensiv behandling samt psykoterapi.

 

Hiv/aids
Flere end 850 nye patienter blev i løbet af 2010 sat i antiretroviral behandling (ARV) på Læger uden Grænsers hiv/aids projekt i Centre Hospitalier de Kabinda i centrum af Kinshasa, hvilket bragte det totale antal patienter, som modtager medicin, op på 2.631.

Læger uden Grænser begyndte også at forsyne “Postes de Distribution” med medicin, økonomisk og teknisk assistance. Disse er lokalt baserede poster, der distribuerer ARV-medicin, og de giver patienterne ansvar for deres egen behandling. Centrene blev etableret og drives af mennesker, der lever med hiv/aids, og som er medlem af Réseau National d'Organisations Assises Communautaire (RNOAC) – en landsdækkende patientstøttegruppe.

 

Læger uden Grænser har arbejdet i DR Congo siden 1981.
  

Teksten stammer fra Læger uden Grænsers internationale aktivitetsrapport 2010 og opdateres årligt.