Medecins Sans Frontieres - Læger uden GrænserMedecins Sans Frontieres - Læger uden Grænser
 
Hvem er viHvad laver viHvor arbejder viSkolerBliv frivilligÅrsberetningRegnskaberKalenderForedrag

Månedligt nyhedsbrev

Til forside   Tip en ven   Print  



Bookmark and Share

Hvor arbejder vi

 

Cameroun



Foto: © Marcell Nimfuehr

Et hiv/aids-pilotprojekt i Cameroun fokuserer på at lade patienter, der har udviklet resistens over for den livsforlængende antiretrovirale medicin, skifte over til den såkaldte andengenerations-behandling.

 

I 2000 satte Læger uden Grænser de første hiv/aids-patienter i antiretroviral behandling (ARV) i Cameroun, og projektet behandler nu en stor gruppe af patienter. Ifølge en undersøgelse foretaget af Læger uden Grænser i Douala, Camerouns største by, udvikler omkring 10 procent af alle hiv/aids-patienter i ARV-behandling efter en årrække resistens over for medicinen. Disse patienter skal - for at deres behandling forbliver effektiv - skifte over til en såkaldt andengenerationsbehandling. I mange udviklingslande er andengenerationsbehandling dog ikke tilgængeligfordi den er meget dyr.

 

På Nylon District Hospitalet i Douala støtter Læger uden Grænser et pilotprojekt, der hjælper patienterne med at skifte over til andengenerationsbehandlingen. Læger uden Grænser bidrager med medicinsk ekspertise, uddannelse, medicin og information og vil medprojektet forsøge at dokumentere, at det er nødvendigt, og at det kan lade sig gøre at gennemføre andengenerationsbehandlinger i udviklingslandene. I slutningen af 2010 fik 58 patienter adgang til denne livreddende behandling.

 

Læger uden Grænsers personale arbejder også på at forbedre behandlingen til dem, der fortsat er i førstegenerationsbehandling ved at udskifte den mest udbredte medicin med én, der har færre bivirkninger; dette bør resultere i, at færre patienter udvikler resistens. I 2010 kom 295 hiv/aids-patienter i ARV-behandling med denne nye medicin, og 187 patienter, der allerede var i behandling, skiftede over til den nye medicin.

 

Buruli-sår
Buruli-sår er en infektion i familie med spedalskhed og tuberkulose, som kan medføre smertefulde sår og fysiske deformiteter. Ofte bliver patienter med buruli-sår socialt udstødt. Tidlig diagnose og behandling er afgørende for at forhindre uoprettelige deformiteter, men behandlingen er kompliceret, dyr, kan tage over et år og omfatter antibiotikabehandling, hudtransplantationer, særlige bandager og fysioterapi.

 

Siden 2002 er flere end 1.000 patienter blevet behandlet på Læger uden Grænsers center i Akonolinga, en by i det centrale Cameroun. Læger uden Grænser har oprettet en "buruli-afdeling" på byens hospital, hvor 120 patienter modtog behandling i 2010. Læger uden Grænser er i gang med at udvide afdelingens aktiviteter, så folk, der bor længere væk, lettere kan få adgang til lægehjælp. I 2010 udråbte sundhedsmyndighederne afdelingen til nationalt hovedkvarter for behandling af buruli-sår.


Koleraudbrud

Koleraudbrud begrænser sig typisk til det nordlige Cameroun. I maj 2010 udviklede et koleraudbrud sig dog til også at omfatte nabolandene Tchad, Niger og Nigeria, og inficerede dermed langt flere mennesker end normalt. Læger uden Grænser støttede sundhedsmyndighederne i Cameroun. Det skete blandt andet ved at bidrage med sanitet og medicinske forsyninger, oprette og administrere to kolerabehandlingscentre i byerne Maroua og Mokolo og ved at støtte centre i Kolofata og Mogode med at vejlede i hygiejne og bidrage med at lede behandlingsindsatsen. Fra maj til september blev 6.200 nye tilfælde registreret i regionen Extreme Nord, og 410 mennesker døde af sygdommen.

 

Læger uden Grænser har arbejdet i Cameroun siden 2000.                 

 

Teksten stammer fra Læger uden Grænsers  internationale aktivitetsrapport 2010 og opdateres årligt.

 

Sidst opdateret: 14. sep 2011


 
Støt nu

Cameroun

Indbyggere: 19,5 mio.

Forventet levealder: 51 år

Børnedødelighed: 136 ud af 1.000 børn dør, før de fylder fem år

MSF medarbejdere i 2010: 68

MSF har arbejdet i Cameroun siden 2000

Kilder: MSF og WHO
Mere
 

Læger uden Grænser (MSF)   Kristianiagade 8   DK-2100 København Ø   Tel:+45 39 77 56 00   E-mail: info@msf.dk   MSF på Facebook   Giro: 008 1000 Bank: 4190-0081000