Hvad laver vi

 

Underernæring: Hvorfor fødevarekriser opstår

Niger er verdens fattigste land i følge United Nations Development Program (UNDP). MSF bekæmper en kronisk tilstand af underernæring. Foto:© Portal Ferreiro

Der findes flere årsager til, at en fødevarekrise opstår. Tørke, oversvømmelse og andre miljømæssige faktorer kan føre til mangel på mad, men der er næsten altid menneskelige kræfter involveret samtidig, som for eksempel krig, en ustabil politisk og økonomisk situation og fordrivelse af befolkninger.

Fattigdom
Vi ser af og til billeder fra sultkatastrofer i sammenhæng med kriser som tørke og krige. Men faktisk er langt størstedelen af de 800 millioner sultne mennesker i verden i dag ikke ofre for pludselige, atypiske hændelser, men lider derimod af langvarig, kronisk underernæring forårsaget af fattigdom.

De fattige har ikke penge til at købe eller producere mad nok til sig selv og deres familier. Fattige bønder har ikke råd til at købe jord, såsæd, redskaber og vand. Håndværkere mangler midler til at betale deres værktøj. Fattige regioner i verden mangler en basal landbrugsinfrastruktur som vandingsudstyr, opbevaringsmuligheder, veje og køretøjer til at transportere mad.

´Sultsæsonen´
Mange steder opstår underernæring i regelmæssige mønstre i forhold til årstiderne og høsttidspunktet. Befolkninger lever med sæsonbetinget fødevaremangel eller i ´sultsæsonen´.

For bønder sker det som regel før høsten, når fødevarelagre fra den tidligere høst er sluppet op, og markedspriserne er høje. For kvægavlere sker det ofte i slutningen af en tørtid, når græsningsmulighederne er knappe, og epidemier blandt dyrene er almindelige.

Økologisk nedslidning

Se også

Sult koster fem millioner menneskeliv om året Stadier af fødevarekriser Sådan hjælper MSF   MSF's ernæringsgruppe   MSF´s medicinske leksikon   Nyhedsjournalen: En ny chance   Fotoserie fra Niger   Fakta om underernæring (pdf 365)

Miljøproblemer som forurening af jordbunden, ørkendannelse og skovrydning truer også den frugtbare landbrugsjord. Træfældning og overdyrkning af jorden og/eller mangel på gødning giver mindre udbytte, hvilket betyder længere sultperioder.

Der er ofte ikke tid til at lade jorden ´hvile´, fordi det gælder om at få så stort et udbytte, at man ikke kommer til at sulte.

Fødevaredistributionens mekanismer
Fødevarekriser og hungersnød opstår ikke nødvendigvis på grund af absolut mangel på mad i et bestemt område. Problemer med fødevaredistributionen og økonomiske incitamenter, der driver fødevaremarkeder, kan skabe alvorlig fødevaremangel.

Hvis det er mere profitabelt for bønder at sælge deres produkter til andre regioner eller udlandet end på det lokale marked, har de fattige i området måske ingen adgang til mad, selvom der bliver produceret meget mad lokalt. Nogle lokale producenter oplagrer også mad, indtil sulthullet kommer, så de kan sælge til forhøjede priser, når folk er mest desperate.

Fødevarekriser kan også være det overlagte eller utilsigtede resultat af politik. Regeringer kan manipulere med fødevaretilgængeligheden i bestemte regioner for at undertrykke deres modstandere og de mennesker, som støtter dem. I andre tilfælde er krisen et resultat af manglende regering, og civile uroligheder betyder, at fødevaredistributionen bryder totalt sammen.

Krig
Der er mange måder, hvorpå krig kan føre til en fødevarekrise. De kæmpende parter plyndrer eller ødelægger deres fjenders forsyninger og lægger systematisk de lokale markeder i ruiner.

Parterne lægger miner eller forurener marker og brønde, beslaglægger jord til militære formål og stjæler lagerbeholdninger til at brødføde militser og hære. De tvinger folk til at forlade deres jord ved hjælp af trusler om vold, hvilket gør det umuligt at så og høste.

Naturkatastrofer
Tørke er en almindelig årsag til omfattende fødevarekriser. Tørke kan føre til misvækst og dødsfald blandt kvæg.

Tropiske orkaner, jordskælv og oversvømmelser kan ødelægge afgrøder og fødevarebeholdninger og beskadige den infrastruktur og det udstyr, der er afgørende for at producere og transportere mad.

Kulturelle praksisser
Kulturelle praksisser kan spille en betydelig rolle for den ernæringsmæssige status for dele af en befolkning. I nogle samfund har mænd traditionelt førsteret til maden. Det kan betyde større risiko for underernæring hos kvinder, særligt dem i den fødedygtige alder, som mister jern under deres menstruation og behøver mere energi, protein og mikro-næringsstoffer under graviditet og amning.

Amning og fravænningsprocedurer kan også have en fatal indflydelse på børns ernæring. For eksempel er den traditionelle mad, der først erstatter modermælken i Vestafrika, primært majsgrød med et lavt indhold af protein og energi. I nogle områder er tilvænningen til fast føde derfor årsag til underernæring, reduceret vækst og infektioner. I visse samfund tror man desuden, at man ved at fratage børnene mad kan helbrede dem for sygdomme som mæslinger.

Miljømæssige faktorer
Miljømæssige faktorer kan forværre ernæringskriser betydeligt. Dårlig vandkvalitet, mangel på sanitære faciliteter og utilstrækkelige offentlige sundhedsydelser kan alle bidrage væsentligt til en forringelse af et samfunds ernæringsstatus ved at forøge forekomsten af sundhedsproblemer som diarré og dysenteri.


/ls