| Dato/Begivenhed | |
| 23. maj 2012 Information meeting in Copenhagen about working abroad with MSF | |
| 13. jun 2012 Information meeting in Copenhagen about working abroad with MSF | |
| 11. jul 2012 Information meeting in Copenhagen about working abroad with MSF |
Hvorfor arbejder MSF med ernæring?
Underernæring er blandt de fem væsentligste dødsårsager i lavindkomstlande. Underernæring giver dårligere immunforsvar og øger risikoen for at blive ramt af infektionssygdomme såsom luftvejsinfektioner, diare, mæslinger og malaria.
| Se også |
|
Sult koster fem millioner menneskeliv om året
|
Marasmus (almen underernæring) og kwashiorkor (proteinmangel) er de to mest almindelig former for underernæring.
Årsag til underernæring
Når en person ikke får tilstrækkelig med næring til at dække det daglige behov for energi, proteiner, vitaminer og mineraler, opstår der underernæring. Børn har på grund af deres hurtige vækst behov for tilstrækkelig og ernæringsrigtig kost. Underernæring nedsætter organ funktion og har negativ indvirkning på såvel fysisk som psykisk udvikling, og kan forfølge barnet resten af dets liv.
Løsninger på problemet
Fejl- og underernæring kan forebygges og helbredes ved at sikre, at den ramte får tilstrækkelig og ernæringsrigtig kost, vitaminer og mineraler. Desuden vaccineres barnet imod mæslinger.
Graden af underernæring hos det enkelte barn bestemmer i hvilket regi, at det skal behandles. De moderat underernærede (MAM) børn behandles på et supplerende ernæringscenter, hvorimod de svært underernærende (SAM) børn behandles på et intensiv, terapeutiske ernæringscentre.
Når de svært underernærede børn har opnået deres optimale vægt, kan de overgå til supplerende behandling.
Behandling af underernærede børn er meget succesfuld. Omkring 95 procent af alle underernærede børn, der bliver behandlet af Læger uden Grænser (MSF) bliver reddet.
MSF giver også i særlige tilfælde ernæringstilskud til voksne, blandt andet som led i antiretroviral (ARV) behandling af aids-syge, fordi underernæring er med til at svække immunforsvaret yderligere.
MSF’s Ernæringsgruppe
MSF’s Ernæringsgruppe er en arbejdsgruppe, der består af danske ernæringsforskere med tilknytning til Human Ernæring på Københavns Universitet, og af MSF’s fagfolk med interesse for ernæring.
Arbejdsgruppens primære opgaver er at rådgive MSF i Danmark og internationalt om de seneste forskningsresultater indenfor ernæring, således at ernæringsstrategien og guide-lines hos MSF altid er up-to-date. Desuden er det gruppens opgave at følge og deltage i den offentlige debat om emnet.
Kontaktperson: Vibeke Brix Christensen