Medecins Sans Frontieres - Læger uden GrænserMedecins Sans Frontieres - Læger uden Grænser
 
Hvem er viHvad laver vi
Sydsudan
Darfur
Flygtninge
Hiv/aids
Seksuel vold
Underernæring
Adgang til Livsvigtig Medicin
MSF og videnskab
Hvor arbejder viSkolerBliv frivilligÅrsberetningRegnskaberKalenderForedrag

Månedligt nyhedsbrev

Til forside   Tip en ven   Print  



Bookmark and Share

Hvad laver vi

 

Hiv/aids: Menneskelig lidelse og økonomisk ruin


 

 

Ligesom pesten i sin tid forandrede Europa, forandrer aids i disse år verden. Sygdommen lægger landområder øde, ryster nationale økonomier og sætter sindene i kog kloden rundt.

To tredjedele af verdens aids-syge lever i Afrika, hvor fattigdom og aids går hånd i hånd. De fleste afrikanere lever under fattigdomsgrænsen, og det betyder, at de ikke har noget at stå imod med. Deres eneste ressource er deres arbejdskraft. Bliver de syge, mister de deres eneste indtægtskilde.

 

Aids i tal

33 millioner mennesker verden over er hiv-positive.

I 2007 blev 2,7 millioner mennesker smittet med hiv, mens to millioner døde af aids.

To tredjedele af verdens hiv-smittede lever i Afrika syd for Sahara.

 

Det koster omkring 2,50 kroner om dagen at behandle en hiv-smittet patient.

 

Omkring to millioner børn lever med hiv. 90 procent menes at være smittet under graviditet, fødsel og amning. Og 90 procent af de børn, der dør af virussen, lever i Afrika syd for Sahara

Epidemien breder sig hurtigt i Asien og Østeuropa.

Ved udgangen af 2007 modtog næsten tre millioner mennesker i lav- og middelindkomstlande livsforlængende behandling.

 

Kilde: UNAIDS og MSF

Aids rammer oftest mennesker i den arbejdsdygtige alder. Det er forældre, skolelærere, sygeplejersker og læger, bønder, handelsfolk, iværksættere. De fattige familier mister en forsøger, og livsgrundlaget bliver taget fra de efterladte.

Uden offentlig velfærd må familierne overleve som de bedst kan, og de glider let fra et fattigt liv til den totale elendighed. Samfundene mister de mennesker, der skulle holde det i gang.

 

De hårdest ramte lande oplever betydelig nedgang både i levealder og i produktionen. Samtidig belaster aids landenes i forvejen overbelastede sundhedssystemer.

Aids blev opdaget i 1980´erne og kom hurtigt under kontrol i den rige del af verden. I mange udviklingslande har sygdommen til gengæld udviklet sig til en lavine af menneskelig lidelse og økonomisk ruin.

Andre centrale emner i aids-epidemien er
Tabu og moral og Retten til behandling

Mit liv med hiv er korte fortællinger fra mennesker, der får livsforlængende ARV-behandling af Læger uden Grænser. Mød:


Denise, familieforsørger
Brisco, forældreløs
Lewis, skolelærer
Siama, aktivist

I vores medicinske leksikon finder du flere oplysninger om hiv / aids og den medicinske behandling.

Se en oversigt over alle kronikker, debatter og nyheder fra Læger uden Grænser siden 1999.

Læs seneste rapport fra UNAIDS: Report on the global AIDS epidemic 2008

 

Læs mere om hiv-behandling af børn (dokumentet er på engelsk fra juli 2007).

 

Sidst opdateret: 24. nov 2008


 
Støt nu

 

Læger uden Grænser (MSF)   Kristianiagade 8   DK-2100 København Ø   Tel:+45 39 77 56 00   E-mail: info@msf.dk   MSF på Facebook   Giro: 008 1000 Bank: 4190-0081000