Medecins Sans Frontieres - Læger uden GrænserMedecins Sans Frontieres - Læger uden Grænser
 
NyhedsartiklerPressemeddelelserArtikler om udsendteInterviewDebatRejsebreveMultimedieRapporterJournalenMedicinsk leksikon
Dengue feber
Diarré
Difteri
Ebola
Gul feber
Hepatitis
Hiv/aids
Kolera
Malaria
Marburg
Meningitis
Mæslinger
Stivkrampe
Sovesyge
Trachoma
Tuberkulose
Tyfus
Underernæring
Leishmaniasis (kala azar)
Vesico-vaginal fistula (VVF)

Månedligt nyhedsbrev


Her arbejder vi

Til forside   Tip en ven   Print  



Bookmark and Share

Medicinsk leksikon

 

Vesico-vaginal fistula VVF 



Foto: © MSF

Fistula er en lidelse der kan ramme kvinder i forbindelse med komplicerede og langvarige fødsler eller grove voldtægter, hvor der opstår et hul mellem skeden og blæren eller skeden og endetarmen.
 
Symptomer
Fistula-patienter kan ikke holde på urin eller afføring. Fistula medfører betændelse i huden og opløsning af hud og væv i endetarm og skede som følge af den ukontrollable urin og afføring. I ekstreme tilfælde kan urinrøret, blæren og skedevæggen blive helt ødelagt.

 

Udover de fysiske symptomer skaber fistula ofte alvorlige sociale problemer. På grund af den ukontrollable urin, afføring og lugten, der følger med, bliver kvinderne ofte udstødt af deres mand og samfundet.

 

Behandling
En operation kan ofte afhjælpe problemet helt. Der har i de seneste år været øget fokus på fistula, og flere centre, som har specialiseret sig i at behandle kvinder med netop denne lidelse, er opstået, for eksempel Fistula Hospital i Addis Ababa i Etiopien og Babba Ruga Fistula Hospital i Katsina i Nigeria.

 

Fistula kan for en stor dels vedkommende forhindres, hvis kvinden har adgang til lægehjælp før, under og efter fødslen

 

Udbredelse
Det skønnes, at flere end to millioner kvinder i Afrika lever med fistula, og der er over 100.000 nye tilfælde hvert eneste år. Problemet kendes også i Sydamerika, hvor det dog langt fra er lige så udbredt.

 

I områder, hvor der er ringe eller ingen adgang til kvalificeret graviditets- og fødselshjælp, er kvinder i stor risiko, når de skal føde. Trækker fødslen ud eller opstår der andre komplikationer kan det i værste fald betyde, at kvinden og barnet dør – mens det i andre tilfælde kan give dem skader i underlivet.  Dertil kommer, at mange kvinder i udviklingslande er afskåret fra at få operationer som kejsersnit, fordi de ikke har råd til at betale. 

 

Læger uden Grænsers indsats
Læger uden Grænser etablerede det første tilbud om behandling af fistula i 2003 i Elfenbenskysten og Tchad og i de følgende år i Sierra Leone, Somalia, Den Demokratiske Republik Congo, Den Centralafrikanske Republik og Mali. Vi tilbyder i dag operationer i Den Demokratiske Republik Congo, Burundi og i Den Centralafrikanske Republik, ligesom mødresundhed og fødselshjælp indgår i mange af Læger uden Grænsers projekter verden over.

 

Læs mere

 

Sidst opdateret: 21. jun 2011


 
Støt nu



Læs mere om seksuel vold
Tema
 
 

Læger uden Grænser (MSF)   Kristianiagade 8   DK-2100 København Ø   Tel:+45 39 77 56 00   E-mail: info@msf.dk   MSF på Facebook   Giro: 008 1000 Bank: 4190-0081000