Medecins Sans Frontieres - Læger uden GrænserMedecins Sans Frontieres - Læger uden Grænser
 
NyhedsartiklerPressemeddelelserArtikler om udsendteInterviewDebatRejsebreveMultimedieRapporterJournalenMedicinsk leksikon
Dengue feber
Diarré
Difteri
Ebola
Gul feber
Hepatitis
Hiv/aids
Kolera
Malaria
Marburg
Meningitis
Mæslinger
Stivkrampe
Sovesyge
Trachoma
Tuberkulose
Tyfus
Underernæring
Leishmaniasis (kala azar)
Vesico-vaginal fistula (VVF)

Månedligt nyhedsbrev


Her arbejder vi

Til forside   Tip en ven   Print  



Bookmark and Share

Medicinsk leksikon

 

Kolera


Foto: © Keni Soler

Kolera er en smitsom mavetarmsygdom, der skyldes bakterien vibrio cholerae. Kolera medfører kraftig diarré og opkastning, som giver store væsketab. Sygdommen kan være livstruende, hvis den smittede ikke bliver behandlet. Behandlingen består primært af væsketilførsel bestående af en blanding af rent vand, sukker og salte.

 

Symptomer
Tiden mellem smitteoverførelsen og sygdommens udbrud er forholdsvis kort: fra mindre end én dag til cirka fem dage.

 

Kolera udvikler sig i tyndtarmen, hvor vibrio cholera bakterien formerer sig og danner giftstoffer, der påvirker tarmvæggene og medfører en meget kraftig diarré. Væsketabet i forbindelse med diarréen og opkastninger kan være på op til en liter i timen, og det vil hurtigt føre til livstruende dehydrering - underskud af væske i kroppen - chok og efterfølgende død, hvis patienten ikke får øjeblikkelig behandling. Andre symptomer er mavesmerter og let feber.

 

Behandling og forebyggelse
Det er forholdsvis enkelt at behandle kolerapatienter. Behandlingen skal indledes umiddelbart efter de første symptomer viser sig - ofte i løbet af få timer. De smittede skal isoleres og have tilført rehydreringsvæsker, der indeholder en blanding af sukker, salte og vand, som erstatning for det væsketab diarréen og opkastninger har forårsaget.

 

Formålet er, så hurtigt som muligt at genoprette kroppens naturlige væskebalance og indre miljø, der har betydning for alle organers funktioner. Antibiotika gives også nogle gange for at fremme udskillelsen af kolerabakterien og dermed afkorte sygdomsforløbet. Derudover anbefales det at give et tilskud af zink, særligt til små børn, idet at det kan reducere varigheden og hyppigheden af diarré.

 

I mange tilfælde består behandlingen i at drikke litervis af ORS (oral rehydration solution), men har et menneske mistet mellem 10 og 15 procent af kropsvægten, er det nødvendigt at tilføre rehydreringsvæsken direkte i blodbanen gennem et drop.

 

Der findes i dag ikke en tilstrækkelig effektiv koleravaccine, og den eneste mulighed for at hindre udbredelsen af kolera ligger i at forhindre kontakt med kolerabakterierne i forbindelse med indtagelse af mad og drikkevarer.

 

Sygdommens udbredelse
Pludselige store udbrud af kolera skyldes som regel forurenet drikkevand, og det er kun sjældent, at kolera bliver overført ved personlig kontakt imellem mennesker. Det kan dog ske ved direkte kontakt med den smittede, med afføring og/eller opkast fra en smittet kombineret med dårlig hygiejne i forbindelse med efterfølgende fødevareindtagelse.

 

Hvert år rapporterer flere end 60 lande verden over om udbrud af kolera. Egentlige epidemier udbryder oftest i tætbefolkede og fattige områder som slumkvarterer og flygtningelejre, hvor sanitære forhold og fødevarehygiejnen er dårlig.

 

Læger uden Grænsers indsats
Når kolera opstår i områder, der ikke er forberedte på udbruddet, dør op mod 50 procent - som regel fordi der ikke er behandlingsfaciliteter, eller fordi behandlingen indledes for sent. Til sammenligning kan en velorganiseret indsats i et land, hvor omfanget af diarré er under kontrol, mindske dødeligheden til under én procent.

 

Ved koleraudbrud fokuserer Læger uden Grænser fokuserer både på behandling og forebyggelse. I områder med risiko for koleraudbrud er der placeret såkaldte ’kolera-kits’, der indeholder alt nødvendigt udstyr for at behandle patienterne, så behandlingen kan begynde med det samme.

 

Ved større udbrud opretter Læger uden Grænser kolerabehandlingscentre, der kan håndtere store mængder smittede. Samtidig fokuseres der på at sikre rent drikkevand til befolkningen og oplyse om, hvordan man undgår at blive smittet ved at sikre god hygiejne.

 

Læs mere

 

Sidst opdateret: 21. jun 2011


 
Støt nu



Læs mere om kolera
Medicinsk leksikon
 
 

Læger uden Grænser (MSF)   Kristianiagade 8   DK-2100 København Ø   Tel:+45 39 77 56 00   E-mail: info@msf.dk   MSF på Facebook   Giro: 008 1000 Bank: 4190-0081000